Sådan specificerer du kontinuerlig fugtovervågning af flade tage: placering, dækning og tagopbygning
Denne guide er til den, der skriver specifikationen: arkitekten, bygningsfysikeren eller facaderådgiveren, den tekniske tagentreprenør, der skal prissætte et overvåget tag. Den handler om kontinuerlig, indbygget, trådløs fugtovervågning af flade tage og tage med lav hældning i erhvervsbyggeri - sensorer, der bliver siddende i tagopbygningen og rapporterer gennem hele byggeriet og driften. Den handler ikke om engangsscanninger af taget eller eftersynsydelser.
Hvert afsnit besvarer et spørgsmål, som specificerende faktisk stiller. Hvor en værdi afhænger af det konkrete tag, siger guiden det og henviser til projektvurderingen, som er der, hvor tallene for et konkret tag bliver fastlagt.
Hvor sensoren sidder i tagopbygningen
I en varm tagkonstruktion placeres sensoren oven på dampspærren (VCL), omgivet af isoleringen. Det er dér, vand ovenfra (gennem membranen, samlinger, inddækninger eller gennemføringer) og damp nedefra (gennem en fejl i dampspærren) ender - og det er dér, fugten fanges i en tæt, uventileret opbygning.
Hvor sensoren sidder i et varmt tag: på dampspærren, omgivet af isolering. Skematisk, ikke i målestok.
Sensoren monteres inde i isoleringslaget: der skæres en rund udsparing i isoleringen, sensoren lægges i, og der lægges isolering over den igen. Sensoren er bygget til de våde forhold inde i en tagopbygning og bliver ved med at rapportere, når isoleringen bliver våd, så den går ind som en del af den almindelige tagdækningsrækkefølge frem for som et separat fag, og dækkes med isolering, når den er lagt.
Andre tagtyper har deres egen position:
- Koldt tag med kassetter, sensor i isoleringen - sensoren sidder i isoleringslaget i en uventileret kassette.
- Ventileret koldt tag med kassetter - sensoren sidder i det ventilerede hulrum, hvor bekymringerne er utætheder tæt på sensoren og dårlig ventilation i områder langt fra åbningerne eller i skygge.
Tectors hjælpecenter beskriver de tre placeringer og de referenceværdier, der bruges til hver af dem, i artiklen om typiske sensorplaceringer; monteringsvejledningen til anden generation af sensoren til flade tage viser udsparingen og tildækningen. Specifikationen bør angive tagtypen og positionen; referenceværdierne hører hjemme i opsætningen af overvågningen, ikke i specifikationen.
Hvor mange sensorer, og hvor
En sensor til flade tage dækker cirka 20-25 m² tagareal, afhængigt af tagets kompleksitet. Tallet er en planlægningsværdi, ikke en regel: et enkelt rektangulært tag med to afløb kræver færre sensorer pr. kvadratmeter end et tag, der er brudt op af ovenlys, teknik, opkanter og terrasser.
Specifikationen gør mere gavn ved at udpege de kritiske områder end ved at fastlåse et antal. På de fleste flade tage er det:
- tagafløb, nedløb og de lavpunkter og pytområder, der leder hen til dem;
- gennemføringer og opkanter (ovenlys, teknikfundamenter, rør- og kabelgennemføringer, brystninger), hvor membranen arbejder hårdest;
- membranens samlinger og overgange, herunder skotrender;
- områder under og omkring tekniske installationer - solceller, teknik, gangbroer - hvor adgangen efter aflevering er dårlig, og trafikken under byggeriet er stor;
- vandreservoir- og drænlag i grønne og blå tage, som holder på fugt af natur og skjuler, hvad der ligger under dem;
- ethvert område, som projekteringsteamet allerede betragter som en kendt risiko, herunder tidligere skadesteder på et renoveret tag.
*Kritiske områder først, dækning imellem. Skematisk plan; projektvurderingen fastlægger antallet for et konkret tag.*Placeringen følger risikokortet; dækningen fylder ud imellem. Tage, der udføres i etaper, overvåges etape for etape, så det tag, der lukkes først, ikke er det, der venter længst på sine sensorer.
To spørgsmål, der skal afklares med tagentreprenøren i udbudsfasen: hvilket fag placerer sensorerne (tagentreprenør eller hovedentreprenør - Tector leverer og understøtter systemet, men monterer det ikke), og på hvilket tidspunkt i rækkefølgen (typisk mens isoleringen lægges, og før membranen lukker det enkelte område). Begge dele hører hjemme i specifikationens ansvarsafsnit nedenfor.
Nybyggeri og eftermontering
Guiden er skrevet til nye tage, hvor sensorerne monteres sammen med isoleringen. Eksisterende tage kan også overvåges: sensorerne kan eftermonteres i et eksisterende tag eller en eksisterende bygning. I tage gøres det ved at bore et lille hul gennem tagmembranen, placere sensoren i isoleringslaget og forsegle hullet. En specifikation for eftermontering tilføjer derfor detaljen for reparation af membranen og den gennemgang, der afgør, hvor de eftermonterede sensorer skal sidde; resten af guiden gælder uændret.
Hvordan data kommer ud
Sensorerne er trådløse og batteridrevne; en gateway på pladsen samler deres målinger og sender dem til Tectors applikation. Gatewayen har tre forbindelsesmuligheder: et indbygget SIM-kort til mobilnettet (det sædvanlige valg på byggepladser), et ethernetkabel som backup, hvor mobilsignalet er dårligt, og wi-fi, som understøttes, men sjældent bruges i praksis. Se gatewayens forbindelsesmuligheder.
Det, specifikationen skal sige: at der kræves en gateway, at der stilles strøm og eventuelt et ethernetstik til rådighed på et aftalt sted, og at gatewayens rækkevidde og antallet af gateways til taget fastlægges i projektvurderingen. Sensorerne er designet til en levetid på op til 25 år, så forbindelsesplanen bør forudsætte, at taget overvåges længe efter, at skurvognen er kørt - gatewayen flyttes til en permanent placering ved afleveringen.
Når data er i applikationen, ser bygherren og projektteamet, hvordan systemet fungerer: advarsler, når fugten ved en sensor bevæger sig uden for sin tærskel, og den risikoscore og analyse, der sætter en enkelt måling ind i tagets historik, årstiden og vejret.
Idriftsættelse og aflevering
Et overvåget tag idriftsættes som ethvert andet system i bygningen. Specifikationen bør kræve:
- Registrering - hver sensor registreres i applikationen på sin position på tagplanen, så en advarsel kan stedfæstes uden at lede.
- Modtagere af advarsler - hvem der modtager advarsler under byggeriet, og hvem der modtager dem efter afleveringen, angivet ved rolle og med dato for overdragelsen.
- Adgang ved aflevering - adgang til dashboardet overdrages til bygherren eller driftsorganisationen, med historikken fra byggeperioden bevaret.
- Dokumentation - tagplanen med sensorpositioner og fugthistorikken ligger i Tectors platform. Når platformen har været brugt aktivt gennem projektet, er afleveringsdokumentationen der allerede og følger med tagets øvrige dokumentation; intet skal samles i hånden.
Afleveringen er der, hvor et overvåget tag adskiller sig mest fra et uovervåget: bygherren modtager en fugthistorik for byggeriet og et levende system, ikke en attest og en garanti. Hvad den historik gør for begge parter i årene efter afleveringen, er et emne for sig; denne guide beder kun om, at specifikationen gør overdragelsen tydelig.
Ansvar
Overvågning fejler, når den ikke er nogens opgave. Specifikationen bør som minimum fordele:
| Opgave | Typisk |
|---|---|
| Angiver tagtype, sensorposition, kritiske områder og dækning | Den specificerende, med projektvurderingen |
| Leverer sensorer og gateway, sætter tærskler og advarsler | Tector |
| Placerer sensorerne i takt med tagarbejdet | Tagentreprenør eller hovedentreprenør (aftales i udbuddet) |
| Stiller strøm og placering til gatewayen; flytter den ved aflevering | Hovedentreprenør, derefter bygherre |
| Modtager og handler på advarsler under byggeriet | Hovedentreprenørens byggeledelse |
| Modtager og handler på advarsler efter afleveringen | Bygherre eller driftsorganisation |
| Registrerer sensorer i applikationen og overdrager adgang ved aflevering | Entreprenøren under byggeriet, derefter bygherren; Tector understøtter |
Kontrakten afgør den endelige fordeling; værdien af at skrive den ned er, at alle parter ved, hvilke advarsler der er deres, før den første kommer.
To af de mange tage, hvor det er gjort
Tector overvåger flade tage på mange projekter; to publicerede eksempler viser principperne ovenfor i brug.
Københavns skoletage. Fire tagflader i forskellige niveauer med udekøkkener, grønne haver, solceller og klatrekonstruktioner - et tag, hvor det ville have været langsomt og forstyrrende at lokalisere vandindtrængning bagefter. Sensorerne blev placeret i de sårbare områder omkring gennemføringer og tagnedløb, under isoleringen. Under byggeriet registrerede de regn, der var kommet ind gennem en utæt overdækning, og fortalte entreprenøren, hvor vandet var kommet ind, og om taget skulle tørres yderligere, før det blev lukket. Læs casen om skoletagene.
BESTSELLER Logistics Center West, Lelystad. En bygning i massivtræ og halm med et omfattende grønt tag: en biogen opbygning, der holder på fugt og skifter med årstiderne, over materialer, der vil have stabile forhold. Kontinuerlig overvågning er en del af fugtstrategien fra byggeri til drift.
Specificer det til dit projekt
Principperne ovenfor er de samme på ethvert fladt tag; antallet af sensorer, de kritiske områder, gatewayplanen og ansvarsfordelingen er det ikke. Det er det, projektvurderingen fastlægger: fortæl os om taget og dets fase, og du får en anbefalet overvågningstilgang, vejledende dækning og placering, installationsforholdene på pladsen og et forslag til næste skridt, der passer til din tidsplan.
Har du brug for hjælp til at anvende det på dit projekt? Få en projektvurdering. Se det kommercielle overblik over systemet under fugtovervågning af flade tage.