At designe for fremtiden: Fugt, massivt træ og smartere bygninger

Nick Clifford: Fugtbeskyttelse af træ fra starten

‍
🎙️ Principal Technical Consultant hos TSUK | Tidligere trækonsulent hos BM TRADA
Nick Clifford indledte diskussionen med en dybdegående gennemgang af fugtbeskyttelse for massivt træ-projekter, specifikt CLT (Cross-Laminated Timber). Som ekspert, der bruger meget tid på at undersøge fugtskader i træbygninger, bragte Nick teknisk klarhed og en følelse af nødvendighed til emnet.
“CLT har mange bæredygtighedsfordele, men det kræver lidt ekstra opmærksomhed for at undgå risici forbundet med fugt.”
Nick understregede, at effektiv fugtrisikostyring ikke kun er en opgave for byggepladsen, men begynder allerede i designfasen, fortsætter under byggeriet og skal tages højde for under bygningens drift.

Vigtige fugtrisikoområder:

Flade CLT-tag‍

“Hvis dit projekt har et stort fladt CLT-tag, vil jeg spørge: hvis designvejledning følger I? For Stora Enso og andre anbefaler ikke flade CLT-tag – det er kun lave taghældninger.”

Regnvandsafløb & våde rum‍

“Et utæt regnvandsafløb rådede plader flere etager ned. En meter væk? Helt tørt. Derfor skal sensorplacering være målrettet.”

Sensorstrategi

‍Nick opfordrede til at designe med adgang til sensorer i tankerne, sikre at de ikke bliver fjernet for at spare, og at der medfølger en alert-protokol, der overleveres sammen med bygninge

‍
“Du skal inkludere en procedure for respons ved fugtalarmer. Hvad sker der, hvis du får en notifikation fra en fugtsensor? Brugerne af bygningen skal vide det. Ellers, hvad er meningen?”

‍
Fra opkanter til skrånende tage og indbyggede sensorer var Nicks budskab klart: tidlige designbeslutninger reducerer betydeligt risiko og dyre reparationer.

Mark Tant: Kvalitetssikring set fra entreprenørens perspektiv

‍🎙️Byggekonsulent | Tidligere administrerende direktør hos Wates Construction
Dernæst tog Mark Tant fat i emnet fra entreprenørens synspunkt med fokus på, hvorfor fugthåndtering ofte overses, og hvordan det kan integreres i bedre byggepraksis.

‍
“Sandheden er, at branchen opererer under en række retningslinjer. Meget lidt er egentligt lovpligtigt.”
‍

Selvom der findes standarder for brand- og konstruktionssikkerhed, har fugthåndtering ikke fået samme opmærksomhed, på trods af at det er en førende årsag til problemer efter aflevering. Hvorfor? Ifølge Mark skyldes det ofte kultur, omkostninger og kortsigtet tænkning.
‍

“Kvaliteten ryger ofte ned af listen. Vi leverer under arbejdet, men glemmer hvad vi efterlader.”

Øjenåbnende data fra praksis:

• 99 % af træbyggerier viser fugt under byggeriet
• 9 ud af 10 flade tage lækker før aflevering
• 60 % af disse lækager fortsætter efter aflevering

Disse tal kommer ikke fra teori, men fra realtidsmålinger, herunder data indsamlet af Tector.
“Hvad hvis du kunne bevise, at dit tag ikke lækker? Fugtsensorer gør det muligt. Det er ægte kvalitetssikring.”

Visuelt vs. data: En ægte lækkagehistorie

‍Mark delte et overbevisende eksempel: En fugtsensor opdagede et fugtspike den 15. december. Visuelle inspektioner fulgte. Entreprenørerne hævdede, det var løst. Men hver gang det regnede, viste sensoren ny fugtspids, indtil problemet blev ordentligt løst tre måneder senere.

“Vi stoler på visuel inspektion og tror, lækagen er løst. Data fortæller en anden historie. Det er styrken i realtids fugtintelligens.”
‍

Hans konklusion? Hvis vi kan dokumentere, at vi har bygget tørt, reducerer vi ikke kun omarbejde og omkostninger, men forbedrer også omdømme, kundetilfredshed og langt idsholdbarhed.

Dominic Lion ACII: Fugtrisiko fra forsikringsperspektiv

‍🎙️ Executive Director & Sustainability Champion hos Gallagher
Afslutningsvis skiftede Dominic Lyon fokus til, hvordan forsikringsselskaber opfatter fugtrisiko, og hvordan det påvirker præmier, dækning og projektets levedygtighed.

‍
“Vandskader – ikke brand – er den største årsag til forsikringskrav i bygninger. Men brand får al opmærksomheden.”
‍

Med omfattende erfaring inden for komplekse byggerisrisici og som formand for UK-regeringens Timber in Construction Insurance Working Group gav Dominic et ærligt billede: forsikringsselskaber er først ved at forstå nutidens byggepraksis.

‍
“Grenfell var det øjeblik, hvor forsikringsselskaber indså, at de ikke forstod, hvordan vi har bygget de sidste 10–15 år.”

‍
Forsikringsselskaber følger nu nøje med i, hvordan kunder håndterer risiko, især ved innovative metoder som massivt træ. Den gode nyhed? Den øgede opmærksomhed giver designteams en chance for at skille sig ud.

Hvordan fugthåndtering påvirker forsikring:

• Bygninger med lækagedetektionssystemer får ofte bedre vilkår
• Realtidsdata forbedrer muligheden for at afvise urimelige krav
• Proaktiv fugthåndtering hjælper med at gøre massivt træ forsikringsbart, hvilket er en udfordring for mange selskaber
  “Det handler ikke kun om at reducere tab. Det handler om at vise, at du forstår din risiko og har systemer til at styre den.”
  Dominic koblede også fugtkontrol til bredere ESG-mål og påpegede, at velovervågede træbygninger understøtter bæredygtighedsforpligtelser og signalerer seriøsitet over for investorer, forsikringsselskaber og myndigheder.

Fra blinde vinkler til bedste praksis

‍Fugtrisiko er ikke et nicheproblem. Det er ikke “bare et træproblem.” Det påvirker alle i den byggede verden – fra arkitekter og ingeniører til entreprenører, udviklere, ejendomsforvaltere og forsikringsselskaber.
Sandheden er: vi ved det bedre nu.
Vi kender svaghederne. Vi ved, at de fleste lækager starter under byggeriet. Vi ved, at digitale værktøjer findes til at opdage problemer tidligt, forbedre kvalitet og opbygge tillid.
Udfordringen er nu kulturel, ikke teknisk.
Det handler om at gå fra “vi håber, det er tørt” til “vi ved, det er tørt.”
Så uanset om du starter et nyt projekt eller evaluerer det sidste, er spørgsmålet ikke bare “Opfyldte vi kravene?”
Det er: “Gør vi det rigtige for bygningens langtidsholdbarhed?”
Hvis svaret ikke er klart, er det tid til at gentænke, hvordan vi designer, bygger og vedligeholder de bygninger, vi efterlader.
Fugt er stille, men når vi ignorerer den, taler skaderne tydeligt.

‍